Stress og overgangsalder
Overgangsalderen gør dig mere sårbar og nemmere at slå af pinden og mere udsat for stress. Alt forandres i dig hele tiden. Vanskelige farvande. Det kan være som en brusende elv fyldt af følelser og tanker, hvor du oplever at være fanget i elven. Få støtte til at komme hen på klippen og se dit liv og din overgang, som det er for ig lige nu. Det hele er i overgang og cyklus – også ofte din livscyklus. Forældre der bliver måske syge og dør. Børn der flytter hjemmefra. Skilsmisser. Der er forandringer hele tiden – både inde i og uden for. Nogle gange er triggerne for din frygt dig selv og dit skræmmeunivers, og andre gange konkrete udfordringer og oplevelser. Og kroppen er hele tiden med, med de hormonelle svingninger.
Farvandene er urolige og utrygge. Når du bliver fanget i frygt, da aktiveres dit nervesystemet. Det kommer i alarmberedskab. Al energien går til at løbe væk, kæmpe eller fryse. Derved belastes også dine binyrer.
Binyrerne er meget vigtige i overgangfasen og producerer androgene hormoner og kan virke som en svag østrogen. Men når systemet er stresset, kan binyrerne ikke tage over fra ovarierne, og der kan komme flere symptomer på overgangsalderen end ellers nødvendigt .
Mange kvinder kæmper imod overgangsalderens mange forandringer, og mange bliver endnu mere stressede og frygtsomme. Kvinder lader sig skræmme over at miste kontrollen over dem selv, deres krop, deres følelser m.v. og lukker af. Det bliver som tidligere nævnt ikke i nok grad italesat, og er tabu belagt. Der lukkes af med medikamenter og hormoner og antidepressiv medicin og kontakten til dem selv lukkes der af til og dermed også til nærværet.
Det kræver opmærksomhed at slukke for automatpiloten, så du ikke skræmmer dig selv. At blive opmærksom og være i nuet. Nuet er vejen til at blive dig selv og kunne flytte dig selv. Du flygter fra dét der er, ikke mindst frygt og ubehagelige følelser. Først når du undersøger nuet, kan du vælge en ny vej. Ved at arbejde med din opmærksomhed, så arbejder du med at blive ved det er, i stedet for at løbe væk fra det igen. Du kysser frøen populært sagt, eller siger troldens navn.
I Balancekompagniet får du hjælp til at navigere igennem de turbulente farvande i overgangsalderen. Du kan både få et mentor forløb eller et psykoterapeutisk forløb. Der er også workshops i Balancekompagniet målrettet overgangsalderen:
Mindfulness og meditation er altid godt – også i overgangsalderen. Læs mere her
Læs mere om hormon yoga workshop
